På Virum Skole kom børnene i indskolingen efter folkeskolereformen en time mindre i SFO’en om dagen. For at udnytte den sparsomme tid bedre sammen med børnene, udskød de oprydning af værkstederne/ cykleskuret/udeareal til der kun var få børn tilbage I SFO’en. Det medførte mere oprydning for personalet uden børnenes hjælp.
Ved hjælp af aktionslæringsmetoden blev der skabt et læringsrum for SFO-personalet, hvor refleksion blev inddraget til at skabe et bedre læringsmiljø for børnene og et bedre arbejdsmiljø for de voksne.
Dette eksempel på et AL-forløb handler om udvikling af fritidspraksis i en SFO. Fortællingen kunne lige så godt handle om undervisningsprakis eller andre udsnit af skoleprakis.
Dastan er ved at uddanne sig som AL-tovholder og skal til at prøve sine kompetencer i et aktionslæringsforløb med en gruppe kollegaer. Han er blevet optaget af en problematik, der omhandler oprydning af Mooncars. Dastans leder kender godt problematikken og kobler det til et bredere fænomen, der omhandlede børnenes ansvarlighed og ejerskab for SFO’ens ting. Det bliver til en strategiske intention, der præstenteres på et personalemøde sammen med information om rammerne for et kommende AL-forløb med Dastan som AL-tovholder. Her er fortællingen fra Dastan, om hvordan det forløbet gik.
"Til at starte med, gik en enkelt gruppe i gang. Gruppens deltagere er pædagogerne, Lilja og Jens. Under første refleksionssamtale med formulerede de sammen en forundring, der handler om, hvordan børnene kan komme til at tage ansvar for oprydning af Mooncars. De havde masser af idéer og gode forslag til, hvordan de ville prøve at handle på forundringen: Mine kollegaer var virkelig på og meget kreative, og jeg føler jeg blev grebet af stemningen.
Virkelysten og de gode ideer munder ud i gruppens første aktion: De ville lave en parkeringsplads ved cykel/Mooncarsskuret. Så de aftalte at ringe til pedellen for at få ham til at hjælpe med maling. Det ville han gerne, og så tog Jens sig af det sammen med pedellen.
Refleksionssamtalen sluttede af med en beslutning om, hvordan de ville observere deres aktion og nedskrive det til næste gang de skulle mødes i AL-gruppen.
Efter to uger mødes gruppen igen. På det andet møde opsummerede vi forundringen, og talte om hvad, der var sket siden sidst. Pedelen havde lavet en parkeringsplads, og Jens og Lilja, havde givet mig notater om nogle observationer, de havde gjort sig. De havde skrevet, at nogle af børnene havde gjort det til en leg at parkere Mooncars på parkeringspladserne, som de havde dokumenteret med et billede. Da de blev spurgt om de havde gjort andre observationer, fortalte de, at det langt fra var altid, at det så ud som på billedet, og de blev enige om, at der skulle lave endnu en aktion. Det blev til en aktion, hvor forældrene skulle inddrage. Det var blevet observeret at forældrene tit lod deres børn forlade Mooncars, uden at sætte dem på plads, når børnene blev hentet. Lilja ville derfor, skrive en besked til hele SFO’ens forældre om at der var et aktionslæringsforløb i gang med mooncars og at de skulle bede deres børn køre deres Mooncars på parkeringspladsen, når de blev hentet. Igen lavede gruppen en aftale om, hvordan der skulle observeres på aktionen.
Nu skete der det, at det blev snevejr. SFO’ens Mooncars blev ikke brug en lang periode, og de opmalede parkeringspladser blev visket ud. Aktionslæringsgruppen fandt derfor på nye forunderinger, som de arbejde med i den kolde tid.
Vintermånederne gik og det gode vejr kom igen. Jens, Lilja og Dastan mødtes igen til tredje refleksionssamtale om Mooncars: Først blev vi hurtigt enige om, at vi skulle bruge noget stærkt graffitimaling, som ville blive på fliserne uanset vejret. Jens tog sig af pedellen og før dagen var omme, var en ny parkeringsplads klar. Der var endda lavet små parkeringspladser til vognene. Vi blev enige om også at skrive til forældrene igen, for at minde dem om, at vi havde brug for deres hjælp. Endeligt blev vi enige om, at den udevagt, der åbnede for skuret til Mooncars, skulle minde børnene om, at de skulle parkere på parkeringspladsen.
Til fjerde refleksionssamtale have udevagten medbragt observationer og billeder af, hvordan en dag kunne se ud. Det var tilfredsstillende. Personalet oplevede, at de med øget bevidsthed om struktur og pædagogiske virkemidler på legepladsen fik frataget en byrde i forhold til oprydning. Og børnene havde udviklet deres leg med Mooncars samtidig med, at der var en spirende ansvarlighed omkring Mooncars på vej.
Sammen med resten af afdelingen fortsatte gruppen med at lave aktioner og observationer, og børnenes ansvarlighed og ejerskab for SFO’ens ting er nu blevet en del af det ugentlige personalemøde.